Refusionspolitik
14 dages fortrydelsesret
Når du køber i webshoppen, kan du fortryde købet inden for 14 dage. Fristen løber fra den dag, du modtager varen. Kommer en ordre i flere pakker, løber fristen fra den dag, du modtager den sidste.
Sådan fortryder du
Giv os en tydelig besked, inden fristen udløber, på luzeacouture@gmail.com med dit ordrenummer. Du kan bruge standardformularen nederst på siden, men det er ikke et krav.
Send varen retur
Send varen senest 14 dage efter, at du har givet besked, til Luzéa Couture, Banegårdspladsen 20, 8000 Aarhus C, eller aflever den i butikken i vores åbningstid. Du betaler selv returfragten. Pak varen godt ind, læg ordrenummeret i pakken, og send gerne med sporing, så du kan dokumentere, at den er sendt.
Varens stand
Du må undersøge varen, som du ville gøre i en butik. Er den brugt mere end det, eller er den beskadiget, kan vi trække værdiforringelsen fra det beløb, du får tilbage.
Tilbagebetaling
Vi betaler hele købsprisen tilbage, inklusive fragten for den billigste levering vi tilbyder, senest 14 dage efter, at vi har fået din besked. Pengene går tilbage til den betalingsmetode, du brugte. Vi kan vente med at betale, til vi har modtaget varen, eller du har vist, at den er sendt.
Gaver
Køber du en gave, kan du skrive i kurvens note, hvornår gaven skal gives. Så løber de 14 dages returret fra den dag i stedet for fra modtagelsen, dog højst 60 dage fra du modtog varen. Returnering sker i øvrigt som beskrevet ovenfor.
Kjoler
Kjoler købes i butikken efter en prøvning. Ved køb i butikken er der ikke lovbestemt fortrydelsesret. Kjoler, der syes eller tilpasses efter dine mål og ønsker, kan heller ikke fortrydes, fordi de er fremstillet efter dine specifikationer (forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 3). Vi gennemgår altid betingelserne med dig, før du bestiller. Din reklamationsret gælder altid.
Standardfortrydelsesformular
Udfyld og returner kun denne formular, hvis du ønsker at fortryde købet.
Til: Luzéa Couture, Banegårdspladsen 20, 8000 Aarhus C, luzeacouture@gmail.com
Jeg/vi meddeler herved, at jeg/vi ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten i forbindelse med min/vores købsaftale om følgende varer: ______________________
Bestilt den / modtaget den: ______________________
Ordrenummer: ______________________
Forbrugerens navn: ______________________
Forbrugerens adresse: ______________________
Forbrugerens underskrift (kun hvis formularen sendes på papir): ______________________
Dato: ______________________
Senest opdateret 7. november 2026.